1600Roldstorkro

Oplev de idylliske omgivelser ved Rold Storkro

Få rabat på værelsespriserne med SAMSØLINJEN

Sådan får du rabat på værelserne hos Rold Storkro

Ved fremvisning af din billet fra SAMSØLINJEN, når du ankommer hos Rold Storkro, får du 20 procent rabat på værelsespriserne. For at få rabatten skal du venligst reservere på forhånd ved at ringe på telefon 98 37 51 00.

Overnat på Danmarks bedst beliggende kro

Mangler du et pusterum? Hos Rold Storkro kan du opleve noget af Danmarks smukkeste natur og nyde en pause fra hverdagen i imponerende omgivelser. Og når du rejser med SAMSØLINJEN, så kan du få 20 procent rabat på værelsespriserne på hotellet. 

Nyd naturen i Rold Skov og Rebild Bakker

Du finder idylliske Rold Storkro mellem Danmarks største skov, Rold Skov, og Rebild Bakker. Her er der gode muligheder for eksempelvis lange gåture med dine kære eller svampejagt i skovbunden.

Området er både fantastisk i det spirende forår, om sommeren samt når skoven falmer i efteråret. Og selvom Rold Storkro ligger langt væk fra stress og jag, så er hotellet kun en times kørsel fra hurtigfærgen i Aarhus.

Nyd en middag på Panoramarestauranten 

Rold Storkros restaurant, Panoramarestauranten, byder dig hjerteligt velkommen til en aften med dejlig mad og en hyggelig atmosfære. Her kan du få en lækker middag, imens du nyder udsigten over den smukke Gravlev Ådal med dådyrene i folden foran hotellet.

Rold Storkro huser også en bar, en pejsestue og en indendørs swimmingpool, som du frit kan benytte under dit ophold. Ligesom SAMSØLINJEN, så holder Rold Storkro åbent alle årets dage.